|
Forskningsenheden er en selvstændig enhed med eget budget. FoKSy er placeret i Forskningens Hus sammen med andre sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, hvilket giver gode muligheder for tværdisiplinære samarbejder.
Forskningsenhedens ansatte ser det som sin fornemste opgave at bidrage til udvikling og implementering af ny viden i den kliniske praksis. Derfor har FoKSy både en central og en tværgående forskningsstøttefunktion på tværs af afdelinger/centre i hele sygehuset, som ud over egen forskning, indbefatter vejledning af andres forskning, undervisning, etablering af journal clubs m.m. Forskningsenheden er således en integreret del af sygehusets organisation og i den henseende samarbejder med forskellige organisatorisk etablerede råd og grupper. Det drejer sig om chefsygeplejerske, oversygeplejerskeråd, netværksgruppen af udviklingssygeplejersker, sygeplejefagrådet, som består af ledende og udviklende sygeplejersker samt gruppen af forskningsansvarlige overlæger/professorer.
Den særlige praksisforankring, hvor forskningsenheden er integreret i sygehusets organisation, har dannet model for opbygning af lignende forskningsenheder i Danmark og i Norge.
Forskningslederen refererer videnskabeligt til forsknings- og innovationschef Hans Gregersen, der også er viceinstitutleder ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. I sygeplejefaglige spørgsmål refererer forskningslederen til chefsygeplejerske Vibeke Deding.
Hans Gregersen, forskningschef
|